lørdag den 25. januar 2014

Sunde gulerod/nødde muffins

Det der med at blive lækkersulten... det har vi alle noget af vist. Jeg fandt en opskrift på nettet på dk-kogebogen.dk som jeg har ændret (en del), så den blev lækker og lidt sund. Man kan både lave det som kage og muffins, har nemlig prøvet begge dele af.

Opkrift; 
-190 g. sukker
-190 g. smør
-3 æg
-200 g. hvedemel
-2 tsk. stødt kanel
-2 tsk. bagepulver
-6 gulerødder
-Mandler, hasselnødder og valnødder efter behov


Start med at piske sukker og smør sammen.
Prop æggene i, derefter resten af tingene og til sidst de revede gulerødder og hakkede nødder.


Kagen/muffinsne skal stå i en opvarmet ovn på 180 grader, i ca. 20 min. (måske lidt mere).
Stik en gaffel ned i dem for, at finde ud af om de er færdige. Hvis der kommer dej med op, så er de ikke helt bagte inden i, men der må dog gerne komme lidt gulerod med op. 
Men super lette at lave og så lækre... så håber at i får lyst til at prøve min opskrift af.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar