fredag den 31. januar 2014

En indianer fortælling fra Nordamerika


Jeg har haft utrolig travlt her på det sidste, for hvis jeg ikke har siddet og lavet projektopgave har jeg været henne, at lave på det nye hus. 
Mit ene produkt i min opgave er denne her "3D" agtige fortælling, som stammer fra Nordamerika. Jeg har valgt, at have om Greenpeace som mener, at de er de krigere i fortællingen som vil frelse verden fra materialisme og grådighed -kort fortalt. 
Det er sådan lidt primitivt lavet, da jeg ikke havde så mange midler... men er okay tilfreds med resultatet. 
Men regner med, at få lavet noget DIY her i weekenden til jer! Jeg har forsømt bloggen lidt her på det sidste...  men det bliver der lavet om på. 
Håber at i får en god fredag!

mandag den 27. januar 2014

A coconut necklace


Jeg syne,s at denne halskæde er ret så genial! Vi har fået besøg af nogle søde venner fra Sjælland af hvor, at der også kom en sød lille dreng på omkring de 4 år herhen, som gav mig denne halskæde på og sagde, at nu bestemte jeg fordi at jeg havde halskæden på. 
Den er lavet ud af en kokosnød, mega genialt. Det ser vildt godt ud, sådan lidt vintage agtigt. For at lave den skal du bare flække en kokosnød, bruge yderskallen og så lige skrabe "hårene" af på den. Du kan lave hul i den ved, at bruge et bor. 
De mest lette og søde ideer kommer nu ikke altid lige derfra hvor man havde tænkt sig! Hvad synes i om ideen?

lørdag den 25. januar 2014

Sunde gulerod/nødde muffins

Det der med at blive lækkersulten... det har vi alle noget af vist. Jeg fandt en opskrift på nettet på dk-kogebogen.dk som jeg har ændret (en del), så den blev lækker og lidt sund. Man kan både lave det som kage og muffins, har nemlig prøvet begge dele af.

Opkrift; 
-190 g. sukker
-190 g. smør
-3 æg
-200 g. hvedemel
-2 tsk. stødt kanel
-2 tsk. bagepulver
-6 gulerødder
-Mandler, hasselnødder og valnødder efter behov


Start med at piske sukker og smør sammen.
Prop æggene i, derefter resten af tingene og til sidst de revede gulerødder og hakkede nødder.


Kagen/muffinsne skal stå i en opvarmet ovn på 180 grader, i ca. 20 min. (måske lidt mere).
Stik en gaffel ned i dem for, at finde ud af om de er færdige. Hvis der kommer dej med op, så er de ikke helt bagte inden i, men der må dog gerne komme lidt gulerod med op. 
Men super lette at lave og så lækre... så håber at i får lyst til at prøve min opskrift af.

torsdag den 23. januar 2014

"Take a good day"


Her til aften fik jeg lige lavet et lille hurtigt projekt, et "tag dig en god dag". Jeg har været nede, at hænge den op ved opslagstavlen i vores lejlighed så jeg er spændt på, at se om nogle faktisk tager en "god dag".
Men det er i hvert fald noget som alle kan lave, det er bare at skrive en seddel, folde papiret og lige rive neglene hen over det og klippe det i strimler, så det er nemt for de folk som nu tør tage en, at rive en god dag af. 
 Men har haft ret travlt i dag, så det blev ikke lige til det store... har været på arbejde hvor jeg fik fræset lidt rundt i det kolde vejr, efter en bestemt slags blækpen til en Parker kuglepen -man blev i hvert fald vågen og frisk af det! 
Men i må have en god aften, og til jer der først ser det i morgen; hav en god dag!

mandag den 20. januar 2014

Drawing in the dark


Jeg har virkelig haft travlt de sidste par dage, da jeg er i gang med at gøre hus i stand -jeg er virkelig spændt på at flytte! Men i dag har jeg (næsten) ikke været nede i huset, så derfor satte jeg min kreative side med at tegne før lektierne. Disse tegninger virker nok ret dårlige -men de er tegnet i mørke! Lyset var helt slukket sådan, at jeg kun havde et stearinlys hvor jeg holdte hånden, så det eneste jeg så var den. Det eneste jeg har tegnet bagefter på tegningen, hvor jeg faktisk kiggede, var de små rynker man har på fingrene og så gjorde jeg lige neglene lidt mørkere (dog tegnede jeg stadigvæk i mørke).
Jeg synes faktisk at det er en ret god øvelse, at gøre sådan. På flere gymnasier gør de sådan i starten, hvis man har valgt billedkunst har jeg hørt.
Har i prøvet at tegne sådan?

torsdag den 16. januar 2014

My weddingdress is in that card


Jeg er begyndt på, at få lidt inspiration fra instagram ved, at søge på diy som hashtags... der kommer så mange ideer frem(som ofte kan videreudvikles)! Der kom nogle pænt nice kort op, hvor man klippede i forsiden. Jeg fik lavet et bryllupskort hvor meningen er, at det skal ligne en bryllupskjole.
Men det er lidt upraktisk, at man kan se alt hvad der står skrevet i kortet synes jeg. Selvfølgelig kan man proppe kortet i en konvolut, men alligevel. 
Så jeg går og tænker på noget i den samme stil, men lidt videreudviklet. Jeg skal helt klart have afprøvet min ide indenfor de næste par dage, så indenfor den nærmeste fremtid vil der forhåbentligt dukke nogle lidt mere specielle kort op
Men det er utrolig nemt at lave kortet; du skal bare klippe det, som du nu vil have  det og så noget pynt på. Jeg valgte at tage noget meget enkelt som pynt, nemlig en papirsløjfe og papirbånd. Sløjfen jeg har lavet har I set, i stor før. Jeg har nemlig lavet en vejledning til dem her for et godt stykke tid siden. Jeg har dog lavet dem i en meget mindre størrelser og sat to af dem ovenpå hinanden. 
Hvad synes i om kortet?

mandag den 13. januar 2014

Easy little paper cover for your iPhone

Jeg har fået lavet et nyt cover til min søs' mobil (igen), da det andet var gået i stykker. De holder ikke så længe hos min søster så det er okay, at lege lidt med coveret til hendes iPhone... 
Jeg lavede dette utrolig nemme papir cover til hende; dog er det ikke liiige beregnet så godt til regn, men hvad pyt. 

Du skal bruge følgende:
  • Et (hårdt) iPhone cover 
  • En hobbykniv
  • En kuglepen
  • Noget papir
  • Lim

  1. Start med at lime dit iPhone cover godt til, der hvor papiret skal sidde.
  2. Tag derefter papiret på, kør rundt med fingrene på det i et minut for at det sidder ordentligt. 
  3. Skær det til med din hobbykniv. 
  4. Skriv herefter det du har lyst til, på papiret. Det kan være en tegning, et citat eller du kan helt vente med, at skrive noget til du engang sidder og keder dig i skolen...
I skal da også lige vide, at bloggen har fået sin egen instagram! Som i sikkert kan gætte er navnet; a_diy_fairytale

lørdag den 11. januar 2014

Quotes of the Month

Så er "månedens citater" ude for anden gang da jeg synes, at I var rigtig positive over for ideen. Jeg har valgt 3 citater som vi kan gå ind i år 2014 med, nogle med lidt dybde i. Jeg håber at I vil have dem i tanke, siden man bliver så dejlig positiv af dem. 
Altså de tre overordnede emner jeg får ud af hver citat (i rækkefølge) er; 
-Glæde
-Hjælpsomhed
-At man skal være sig selv

Der ligger helt klart meget mere i disse tre citater end det... så vil utrolig gerne høre hvad I synes om denne måneds citater?

torsdag den 9. januar 2014

Hurtige og lækre vandbakkelser

 Ligesom mange af jer nok også er, så er jeg ret vild med kage! Så derfor vil jeg lige smide en opskrift ud, af nogle vandbakkelser der er ret så lækre!

Opskrift
  • 125 g. margarine/smør
  • 250 g. vand
  • 125 g. mel
  • 5 æg

Start med at blande alle tingene sammen, hvorefter du skal piske rundt med en el-pisker. Efter det skal det op i en gryde, hvor du skal røre det rundt med et piskeris indtil det begynder at "svede". 
Når det begynder at svede skal det op fra gryden hvorefter, at du skal gøre en plade klar med bagepapir på, hvor du kan tage dejen op i små stykker. 


Ovnen skal være opvarmet ved 180 grader i en varmluftovn, hvorefter de skal være inde i ovnen i 30 min. -dog er det nok en god ide at tjekke hvordan de ser ud undervejs...
Jeg propper normalt kun kakao glasur på, men man kan også fylde dem med flødeskum og kagecreme hvis man har lyst. 
Håber at de bliver lækre for dem der prøver, at få dem lavet. Første gang jeg prøvede, at lave dem blev de nemlig til bittesmå perler... haha, det var måske ikke såå godt! Hyg jer :)

mandag den 6. januar 2014

Sweet heart boxes

I må undskylde at jeg ikke lige fik lagt æskerne og en vejledning til dem ud igår, men fik slet ikke tid til det, sa jeg var ude at skøjte. Fik da også lige to store blå mærker på begge mine knæ som bevis på, at jeg skøjtede igen efter 5 år...! 
Men nu kommer der billeder af hjertæskerne og en vejledning til at lave dem, jeg håber at I vil synes om dem. 

I skal bruge:
  • Hobbykniv eller en saks
  • Karton
  • Lineal
  • Blyant


Jeg starter med skabelonen til at lave den lilla hjerteæske, jeg har skrevet mål på, men man kan selvfølgelig lave den i alle de størrelser som man har lyst til. 


Jeg har tegnet skabelonen op på et stykke papir i hånden, da jeg er virkelig dårlig teknisk! Så jeg håber at I kan bære over med at jeg fik lavet den lidt skæv...
Jeg har prøvet at demonstrere hvordan man laver hjertet, som I nok kan se. Jeg har jeg tegnet  nogle streger med mellemrum hen til kanterne, hvor jeg startede ud med at lave hjertet. Jeg har farvet hjertet i midten, fordi at I skal skære midten væk med en hobbykniv eller klippe det væk med en saks. Resten skal i bare have klippet ud, så I kan få limet den sammen -jeg håber, at jeres resultat bliver flot! 


Okay... den næste var lidt tricky for mig, da jeg havde glemt hvordan jeg fik den lavet! Så brugte lige en masse papirer både på bagsiden og forsiden til at prøve lidt forskellige af....det endte med at jeg fik lavet den rigtige æske på bagsiden af det papir, jeg havde tegnet den anden på. 
Tegningen forklarer det meste, håber jeg da. Det er jo en ret normal kasse, bare med et ekstra hjerte og lidt på toppen.
Jeg håber at I kan lide kasserne og at i har haft en god mandag, selvom det var et slut på ferien i dag.

fredag den 3. januar 2014

Homemade cards


Jeg har fået lavet to par kort, siden det jo altid er godt, at have nogle kort som man kan sende til nogle folk eller give dem personligt. Den første oppe i venstre hjørne som I kan se, er jeg ret sikker på at I kan regne ud hvordan jeg har gjort -hvis i dog ikke kan, så skriv det lige, så vil jeg smide en skabelon ud. 
Det andet kort har jeg lavet ved at tage noget pap, folde det sammen, bøje begge siderne ca. 1 cm ind og lime siderne sammen. Forrest har jeg lavet en lille trekant ned og så sat noget papir i.
Så det var lige to hurtige kort... har også fået eksperimenteret lidt med nogle nye slags gaveæsker, som jeg dog først lige skal have lavet en skabelon til, inden jeg smider dem ud på bloggen. 
Bagefter dét vil der nok komme noget med lidt candy wrapping, da jeg endelig har fået lært at lave det af min søde veninde, som lærte mig det igår aftes. Dog skal jeg først have fat i nogle slik-,chips- eller kaffeposer, da reklamerne går alt for let i stykker. Jeg håber, at I vil kunne lide de næste par ting jeg får smidt ud og kortene i dag.