lørdag den 11. januar 2014

Quotes of the Month

Så er "månedens citater" ude for anden gang da jeg synes, at I var rigtig positive over for ideen. Jeg har valgt 3 citater som vi kan gå ind i år 2014 med, nogle med lidt dybde i. Jeg håber at I vil have dem i tanke, siden man bliver så dejlig positiv af dem. 
Altså de tre overordnede emner jeg får ud af hver citat (i rækkefølge) er; 
-Glæde
-Hjælpsomhed
-At man skal være sig selv

Der ligger helt klart meget mere i disse tre citater end det... så vil utrolig gerne høre hvad I synes om denne måneds citater?

torsdag den 9. januar 2014

Hurtige og lækre vandbakkelser

 Ligesom mange af jer nok også er, så er jeg ret vild med kage! Så derfor vil jeg lige smide en opskrift ud, af nogle vandbakkelser der er ret så lækre!

Opskrift
  • 125 g. margarine/smør
  • 250 g. vand
  • 125 g. mel
  • 5 æg

Start med at blande alle tingene sammen, hvorefter du skal piske rundt med en el-pisker. Efter det skal det op i en gryde, hvor du skal røre det rundt med et piskeris indtil det begynder at "svede". 
Når det begynder at svede skal det op fra gryden hvorefter, at du skal gøre en plade klar med bagepapir på, hvor du kan tage dejen op i små stykker. 


Ovnen skal være opvarmet ved 180 grader i en varmluftovn, hvorefter de skal være inde i ovnen i 30 min. -dog er det nok en god ide at tjekke hvordan de ser ud undervejs...
Jeg propper normalt kun kakao glasur på, men man kan også fylde dem med flødeskum og kagecreme hvis man har lyst. 
Håber at de bliver lækre for dem der prøver, at få dem lavet. Første gang jeg prøvede, at lave dem blev de nemlig til bittesmå perler... haha, det var måske ikke såå godt! Hyg jer :)

mandag den 6. januar 2014

Sweet heart boxes

I må undskylde at jeg ikke lige fik lagt æskerne og en vejledning til dem ud igår, men fik slet ikke tid til det, sa jeg var ude at skøjte. Fik da også lige to store blå mærker på begge mine knæ som bevis på, at jeg skøjtede igen efter 5 år...! 
Men nu kommer der billeder af hjertæskerne og en vejledning til at lave dem, jeg håber at I vil synes om dem. 

I skal bruge:
  • Hobbykniv eller en saks
  • Karton
  • Lineal
  • Blyant


Jeg starter med skabelonen til at lave den lilla hjerteæske, jeg har skrevet mål på, men man kan selvfølgelig lave den i alle de størrelser som man har lyst til. 


Jeg har tegnet skabelonen op på et stykke papir i hånden, da jeg er virkelig dårlig teknisk! Så jeg håber at I kan bære over med at jeg fik lavet den lidt skæv...
Jeg har prøvet at demonstrere hvordan man laver hjertet, som I nok kan se. Jeg har jeg tegnet  nogle streger med mellemrum hen til kanterne, hvor jeg startede ud med at lave hjertet. Jeg har farvet hjertet i midten, fordi at I skal skære midten væk med en hobbykniv eller klippe det væk med en saks. Resten skal i bare have klippet ud, så I kan få limet den sammen -jeg håber, at jeres resultat bliver flot! 


Okay... den næste var lidt tricky for mig, da jeg havde glemt hvordan jeg fik den lavet! Så brugte lige en masse papirer både på bagsiden og forsiden til at prøve lidt forskellige af....det endte med at jeg fik lavet den rigtige æske på bagsiden af det papir, jeg havde tegnet den anden på. 
Tegningen forklarer det meste, håber jeg da. Det er jo en ret normal kasse, bare med et ekstra hjerte og lidt på toppen.
Jeg håber at I kan lide kasserne og at i har haft en god mandag, selvom det var et slut på ferien i dag.

fredag den 3. januar 2014

Homemade cards


Jeg har fået lavet to par kort, siden det jo altid er godt, at have nogle kort som man kan sende til nogle folk eller give dem personligt. Den første oppe i venstre hjørne som I kan se, er jeg ret sikker på at I kan regne ud hvordan jeg har gjort -hvis i dog ikke kan, så skriv det lige, så vil jeg smide en skabelon ud. 
Det andet kort har jeg lavet ved at tage noget pap, folde det sammen, bøje begge siderne ca. 1 cm ind og lime siderne sammen. Forrest har jeg lavet en lille trekant ned og så sat noget papir i.
Så det var lige to hurtige kort... har også fået eksperimenteret lidt med nogle nye slags gaveæsker, som jeg dog først lige skal have lavet en skabelon til, inden jeg smider dem ud på bloggen. 
Bagefter dét vil der nok komme noget med lidt candy wrapping, da jeg endelig har fået lært at lave det af min søde veninde, som lærte mig det igår aftes. Dog skal jeg først have fat i nogle slik-,chips- eller kaffeposer, da reklamerne går alt for let i stykker. Jeg håber, at I vil kunne lide de næste par ting jeg får smidt ud og kortene i dag.